Børn og skilsmisse
Børn får ikke snakket med hinanden og der er ikke nogen automatik i, at skolen eller andre får taget sig af det barn, der rammes af forældrenes skilsmisse
Det vigtigste – og nogle gange også det sværeste i forbindelse med en skilsmisse er at finde ud af, hvad der er det bedste for børnene.
Når det kommer til børnene, er vores egne følelser dybt involveret og det kan være svært at se klart i forhold til, hvordan børnene kommer til at trives bedst efter skilsmissen.
I har sikkert de bedste intentioner, men der kan være brug for professionelle øjne ude fra, som kan være med til at finde frem til de bedste løsninger.
Fra mit arbejde som sagsbehandler i Statsforvaltningen, som leder af grupper for skilsmissebørn og familieterapeut, har jeg en omfattende erfaring med at sikre fokus på børnene.
Hvis I som forældre sammen ønsker hjælp til at finde de bedste løsninger for jeres børn, kan jeg hjælpe jer med det.
Hvis en fælles læsning ikke er mulig, kan jeg hjælpe dig som advokat i Familieretshuset og Familieretten.
Hvordan påvirker skilsmissen børnene?
Halvdelen af os bliver skilt – det indebærer, at en tredjedel af danske børn er skilsmissebørn. Når der er SÅ mange, kan man nemt komme til at bagatellisere konsekvenserne for det enkelte barn.
Vi tænker måske, at børnene helt naturligt får snakket med hinanden om skilsmissen og at der måske også i skolen bliver taget hånd om barnets situation.
Sådan forholder det sig ikke!
Børn får ikke snakket med hinanden og der er ikke nogen automatik i, at skolen eller andre får taget sig af det barn, der rammes af forældrenes skilsmisse.
Det gør, at mange børn kommer til at gå rundt og føle sig ensomme og ”forkerte”, fordi ingen hjælper dem til at forstå og håndtere, det der følger med.
Det skal dog også understreges, at børn sagtens kan komme godt videre efter forældrenes skilsmisse. Men det kræver en indsats fra forældre og omgivelserne i øvrigt.
Hvordan giver jeg mit barn den rigtige støtte?
Jeg har arbejdet med skilsmissebørn gennem mere end 20 år. Min erfaring er, at det ofte børnene, der kommer i klemme i en skilsmisse – men heldigvis behøver skilsmissen ikke at sætte varige spor. Hvordan børnene kommer gennem skilsmissen afhænger blandt andet af, hvordan du som forælder håndterer situationen – og forstår at give dit barn den rigtige støtte. s.

Hjælp dit barn gennem skilsmissen
Jeg har samlet mine erfaringer og bedste redskaber i en håndbog, som klæder dig bedre på til at støtte dit barn.
Bogen kan købes hos Saxo

BØRNS SORG
Skilsmissebørn – sådan oplever de skilsmissen.
Skilsmisse er en sorg på linje med at miste et nært familiemedlem. I Silkeborg har 325 børn været med i en trivselsgruppe, hvor de i al fortrolighed har kunnet fortælle om deres sorg over, at mor og far er gået fra hinanden og efterfølgende ofte ikke kan finde ud at tale ordentlig sammen. Man kan dele forældrene op i kategorierne: kampklare forældre, sure samarbejdspartnere, virkelige venner eller korrekte kolleger. Det sidste er det bedste.
Se udsendelsen “Børns sorg” fra TV2.
Ofte er en lille indsats lige det, dit barn har brug for!